
SARAH ØRSTED
Praktiksøgende, februar 2017
LIFE BEGINS AT THE END OF YOUR COMFORT ZONE
Inden blækket i min studenterhue med min sidste karakter var tørt, havde jeg tænkt store tanker omkring, hvad mit sabbatår skulle indeholde. Det stod hurtigt klart for mig, at en jordomrejse var det eneste rigtige at gøre for et menneske med en så ustyrlig eventyrlyst.
Med to veninder, en backpack og store forventninger, drog jeg mod Australien, New Zealand og Indonesien. Her fik jeg tanket op på oplevelser og erfaringer omkring mig selv og mine grænser.
Én af grundene til at jeg besluttet mig for at tage ud og rejse,, var for at pirre min nysgerrighed og afprøve mine grænser - og lige netop min nysgerrighed og grænsesøgning vil jeg betegne som to af mine stærkeste træk. Jeg søger konstant ny viden og spændende historier, og jeg er ikke bange for at spørge, hvis jeg er i tvivl eller ønsker flere nuancer af et emne. Dette er også grunden til, at journalistikfaget betager mig.
Jeg mener, at man nogen gange skal komme ud, hvor man ikke kan bunde, kun for at finde ud af, hvor god man egentlig er til at svømme. Jordomrejsen lærte mig i hvertfald, at jeg kan en del mere, end jeg troede.